Den danske trafikminister og den svenske infrastrukturminister har ved et rådsmøde i EU den 11. juni 2009 underskrevet en stor politisk aftale med tre europæiske kollegaer om en godskorridor fra Stockholm via Danmark til Napoli.

Korridoren udgør en vital del af jernbanegodstransporten fra Nordeuropa til Sydeuropa. Aftalen underskrives foruden af Danmark og Sverige også af Tyskland, Østrig og Italien, og indeholder hensigtserklæringer i forhold til, hvornår hele strækningen skal være udstyret med den fælleseuropæiske signalteknologi ERTMS.
 
På rådsmødet for EU's transportministre i Luxembourg, kom ministrene alle til enighed om et forslag, der skal gøre det nemmere at transportere gods på bane på tværs af grænserne i EU. Ud over at lave såkaldte 'jernbanegodskorridorer' udvalgte steder i Europa, skal det sikres ved at forenkle de administrative procedurer og i det hele taget forbedre kvaliteten i transportkæderne.